
I 2014 vandt Nobina Danmark et udbud fra Movia vedrørende linjedrift i Storkøbenhavn. Til at udføre opgaven valgte Nobina en flåde på 40 busser af den driftssikre Mercedes-Benz Citaro.
To år efter, i 2016, blev flåden suppleret med yderligere 9 Citaro.
Til at vedligeholde busserne valgte Nobina at få servicekontrakter på alle køretøjerne hos OMNIplus. Et særligt servicekoncept, hvor Nobina selv kan vælge, hvor bussen skal serviceres eller repareres – på eget værksted eller hos OMNIplus i Køge. I den aktuelle situation vurderer Nobina, hvad der bedst kan betale sig for dem. Det giver mulighed for at optimere driften af både busser og eget værksted.
Nobina Danmark er en del af Nobina – Nordens største operatør inden for kollektiv trafik, som bl.a. ejer Swebus. Nobina Danmark er oprettet i 2008 og er især aktive på Sjælland og i Hovedstaden.